SAS-strejken 2022: Dette skal du gøre, hvis dit fly er aflyst

SAS-strejken 2022: Dette skal du gøre, hvis dit fly er aflyst

Skrevet af Laura Nicolaisen・Sidst opdateret den 21. juli 2022

Du har sikkert hørt, at piloterne hos SAS (Scandinavian Airlines) har været i strejke. Den begyndte den 4. juli 2022 og har været i gang indtil den 19. juli. Dog kan der stadig være aflysninger, selvom piloterne har optaget deres arbejde igen.

På grund af strejken har der været mange aflyste fly, og det har berørt næsten 30.000 passagerer om dagen. Indtil d. 14. juli 2022 har der været mere end 2550 aflyste fly, hvilket har berørt næsten 270.000 passagerer.

Hvis dit fly blev påvirket, er der måske en chance for at få SAS-kompensation for dit aflyste fly – op til 600 €. Der er ingen grund til at vente. Hvis du indsender dit kompensationskrav nu, vil AirHelp starte processen med at hente din kompensation, så du kan nyde den sidste del af sommeren.

Hvorfor strejker SAS-piloterne?

En af årsagerne bag SAS-strejken er, at piloterne er utilfredse med de nuværende løn- og arbejdsvilkår i SAS. Oven i købet blev mange piloter fyret, da pandemien toppede, men i stedet for at genansætte deres tidligere piloter, hyrede SAS i stedet nye piloter på billigere aftaler via SAS Link og SAS Connect, som er to datterselskaber, der blev oprettet, da mange af de oprindelige piloter blev fyret.

Piloternes fagforerning hævdede, at datterselskaberne var en “form for ophugning af fagforeningen og går imod den skandinaviske arbejdsmodel" ifølge en rapport fra The Local. I stedet ønsker fagforeningen, at de gamle piloter skal genansættes i stedet for at skulle konkurrere med nye, billigere piloter ansat gennem datterselskaberne. Der var endda rapporter om, at piloter var klar til at tage flere timer og reducerede lønninger for at indgå en aftale med SAS.

SAS har også ansøgt om amerikansk konkursbeskyttelse den 5. juli i et forsøg på at skære ned på omkostningerne og tiltrække nye investorer. De er allerede i gang med at diskutere finansiering både på lang og kort sigt.

Din ret til kompensation efter en strejke-aflysning

Hvis dit fly blev aflyst på grund af en strejke blandt personale i et flyselskab – såsom SAS-strejken – har du ret til op til 600 € i kompensation, afhængigt af distancen på flyvningen, og om du blev informeret om strejkens aflysning mindre end to uger før din planlagte afgang.

Dette skyldes, at strejker blandt flyselskabers personale ikke anses som ekstraordinære omstændigheder. Så sent som i 2021 vandt AirHelp en skelsættende sag for flypassagerer ved EU-domstolen. Den sag bekræftede, at flyselskaber altid er ansvarlige for deres ansattes handlinger, herunder strejker. Flyselskaber bør altid være parate til at minimere forsinkelser og aflysninger, og de er forpligtet til at betale kompensation til deres kunder, når de undlader at gøre det.

Hvis du var en af de tusindvis af passagerer, hvis sommerfly blev aflyst på grund af SAS-strejken, bør du kræve kompensation. AirHelp er klar til at hjælpe passagerer med at få den kompensation, de har ret til, og gøre det nemt at se, om du er berettiget, ved at bruge vores gratis kompensationstjek.

Indsend dit kompensationskrav snarest muligt

Da SAS har indgivet konkursbegæring i USA, er det en god idé at kræve kompensation så hurtigt som muligt. At gå konkurs er en vanskelig situation, og passagerer kan miste deres chance for at kræve kompensation, da de ofte kommer sidst i rækken på den lange liste af personer og selskaber, som flyselskaber skal betale til. Hvis et flyselskab går konkurs, og dit fly bliver aflyst, kan du læse mere om, hvad du kan gøre her.

Men du skal ikke bekymre dig om konkurs endnu. Hvis du indsender dit kompensationskrav så hurtigt som muligt, er der stadig en stor chance for, at du kan få din kompensation – og AirHelp er her for at hjælpe dig hele vejen.

Forsinkelser finder sted, men det betyder ikke at du skal finde dig i det. Du er måske berettiget til helt op til 600 €, hvis dit fly var forsinket, aflyst eller overbooket indenfor de seneste 3 år.

85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de nyeste råd og tips sendt direkte til din indbakke.

Del det med dine venner!

AirHelp er blevet vist i:

TV2 logoBerlingske logoFinans logoEkstra Bladet logo

AirHelp er en del af Association of Passenger Rights Advocates (APRA), hvis mission er at fremme og beskytte passagerers rettigheder.

Copyright © 2024 AirHelp

Tjek kompensation

Alle flyselskaber