De bedste tip fra de digitale nomader

De bedste tip fra de digitale nomader

Skrevet af The AirHelper・Sidst opdateret den 6. juni 2017

“For en intelligent mand er rutine et tegn på ambition,” skrev den engelske digter W.H. Auden.

Al respekt for Auden, men han levede før internettet blev opfundet. Verden har ændret sig en smule siden dengang.

Han kunne ikke have forudset den nuværende eksplosion i mobile iværsættere og digitale nomader.

I en verden, hvor tidszoner er lige så midlertidige som arbejdsgiverne, er der dukket en ny type arbejdstager op for hvem fleksibilitet, og ikke rutine, er den vigtigste indikator for et succesrigt foretagende.

Det, der forener disse erfarne flyrejsende er muligheden for og ønsket om en global oplevelse. De rejser let. De er tech-eksperter. De undgår bevidst løn.

Men hvordan kan de forblive ordentligt organiserede, når de styrer deres privatliv og arbejdsliv fra en bærbar computer?

“Det er hårdt,” siger Travis Bennett, som grundlagde nomadstack.com, et ressourceforum for digitale nomader. “Mit råd er at bruge apps, der kan synkroniseres på alle ens apparater. For eksempel Evernote, så man kan tage noter i det øjeblik behovet opstår, uanset hvor man befinder sig.”

“Der er så mange ting, man skal tænke på, når man er i konstant bevægelse. Det sidste, man ønsker, er at glemme noget, eksempelvis et telefonmøde med en klient eller en deadline på en opgave.”

Brendan Binger driver en online webdesign-virksomhed, og hans kone Samantha er ved at lancere en glasvarevirksomhed. Samtidig har de travlt med at udforske det nordvestlige Amerika. Parret er store fans af skyløsninger.

“Når man rejser meget, er der stor risiko for, at ens apparater bliver væk, beskadiget eller stjålet. Ved at holde al vores software og data 100% skybaseret, er vi sikret i de værst tænkelige situationer. Vi kan bare købe en ny bærbar eller et andet apparat, logge ind og fortsætte, hvor vi slap.”

Skyen er kongen. De fleste mennesker kender til fordelene ved Google Docs, Slack og Dropbox, men her kommer der nogle andre digitale tip fra digitale nomader, som kan hjælpe dig med at holde styr på dit liv på farten.

The Runway Calculator – af Nat Eliason

“Mange mennesker drømmer om at rejse jorden rundt, mens de skriver på en bog, starter en virksomhed eller arbejder som freelancere. Men der ingen måde, hvorpå man kan regne ud, om det er økonomisk holdbart,” siger Nat Eliason. “Eller, det var der ikke, før jeg opfandt en.”

Nat beskriver sig selv som ‘en forfatter, der laver overspringshandlinger med kodning og iværksætteri.” Du kan finde din udgave af hans Runway Calculator her.

Google Fi – Én telefon over dem alle

Når digitale nomader finder et sted, de kan lide, bliver de hængende i noget tid. Det medfører tit, at de må købe lokale SIM-kort, men det er besværligt konstant at skulle opdatere sine kontakter med skiftende numre. Google Fi er et abonnement, der gælder overalt i verden. “Flyet lander, man slukker for flyfunktionen… og der er forbindelse. Så let er det. Fast pris på $20/måneden plus $10 for hver GB data, man bruger. Jeg bruger sjældent mere end 2GB, så jeg betaler $30-$40 om måneden for et abonnement, der gælder i hele verden,” siger Charles Chu, grundlæggeren af tænketanken The Open Circle.

Earth Class Mail – mailscanning

Når folk drømmer om at leve et nomadisk liv, hænger de sig tit i detaljer som ”Hvad med min post?” Med Earth Class Mail får man sin post omdirigeret til et kontor, som åbner ens breve, scanner dem på sikker vis og sender indholdet på mail til dig. På den måde kan du tjekke e-mails og breve samtidig og rejse uden at gå glip af ét eneste brev.

Flere konti – så du ikke kommer i klemme

De nomader, vi har talt med, fremhævede vigtigheden af at holde sine private bankforhold og sin virksomheds bankforhold adskilt for at undgå regnskabsmæssige hovedpiner. Serieiværksætteren Nishchal Dua, som i øjeblikket arbejder med lanceringen af rejse- og arbejdsforummet The Remote Life, anbefaler, at man altid har to personlige bankkonti (eller hævekort), som er koblet til ens netbank. “Hav et af kortene på dig og lad det andet ligge på hotellet eller bopælen. Før man tager af sted, skal man huske at informere sin bank om, at man er ude at rejse, så transaktionerne ikke virker mistænkelige.”

Pas på vigtige dokumenter

Chrys Tan, grundlæggeren af Women Digital Nomads, siger: “Før jeg rejser, scanner jeg altid mit pas, mit visum, min flybillet og andre vigtige dokumenter og gemmer dem i min Dropbox. Hvis jeg skulle miste mit pas eller andre vigtige dokumenter, kan jeg bare gå på Dropbox fra en hvilken som helst computer og hente en kopi af dem.”

Tunnel Bear – adgang til internettet hvor som helst

Dette smarte redskab giver dig adgang til sikkert internet, endda også som hvis du befandt dig i et andet land. På den måde kan du omgå censuren i Kina og bruge Spotify på iOS i Indien. Hvis du nogensinde er blevet hacket, vil du forstå vigtigheden af sikkerhed, når du bliver kastet rundt mellem forskellige typer wi-fi i det offentlige rum.

Den mest brugbare app – Work Hard Anywhere

Lindsay Orr, som har brugt det seneste år på at rejse rundt i verden som en del af et projekt, der hedder www.remoteyear.com, anbefaler denne app. “Den benytter sig af crowdsourcing og fortæller en om cafeer i hele verden, man kan arbejde fra. Cafeerne får ratings ud fra beliggenhed, wi-fi-styrke, prisen på mad og drikke, antallet af stole, antallet af strømstik osv.”

Daisy Disk – Få mere diskplads

Denne hjemmeside giver dig et visuelt overblik over diskpladsen på din computer, så du kan slette de største, ubrugte filer først. For freelancere, som behandler op mod 15GB per projekt, er denne side en redning.

MixMax – Hack din tidszone

For Kari DePhillips, som driver et digitalt PR-bureau, og som er den ene halvdel af en blog om at være en digital nomade, workrationing.com, er det godt i det mindste at lade, som om man er i den rigtige tidszone.“ Når jeg rejser, bruger jeg MixMax til at sende e-mails, så det ikke ser ud, som om jeg arbejder om natten. Selvom klienterne godt ved, at jeg befinder mig i en anden tidszone, sender det altså bare et underligt signal, hvis mine e-mails er tidsstemplet kl. 03.00,” siger hun.

World Time Buddy – Hold styr på møder i forskellige tidszoner

“Man skal have styr på tidsforskellene, når man er på farten,” siger Sean Desilva, som driver et rengøringsfirma i Midtvesten fra Thailand. “World Time Buddy viser mig fire ure og sikrer, at jeg mentalt er i den rigtige tidszone. Det er sjovt at være en digital nomade. Hvis man kan være chef fra hjemmekontoret, hvorfor så ikke fra et andet land? Hvis bare man har styr på sit internet og sin timing, skal det nok gå.”

Trello – Alle mand om bord

For James Hunt, som oprindeligt er fra London, mens som befinder sig i Chiang Mai, mens dette skrives, er det at holde sig organiseret et spørgsmål om at lagre informationer i forhold til lokalitet. James driver liveworkfit.com, en række af en måned lange arbejdsophold for lokalitetsuafhængige iværksættere, onlinevirksomhedsejere og digitale nomader fra hele verden: “Trello er et af de bedste planlægningsredskaber. Jeg har en digital tavle med ting, jeg skal undersøge – hoteller, AirBNB, kontorfællesskaber, fitnesscentre, visa… Jeg laver en kopi af alle mine tavler for hvert sted, jeg befinder mig, så jeg hurtigt kan tilgå dem, når jeg finder noget i løbet af min research.”

Waveapps – Digital bogføring

Jo mere succesfulde de bliver, desto flere forstyrrelser bliver de digitale nomader mødt med. Der er fakturaer, der skal inkasseres, udgifter, der skal spores, underleverandører, der skal holdes øje med og skatteregninger, der skal betales. Det giver god mening at samle det hele på ét sted.

Slutteligt: Træd væk fra den bærbare

“Når man er en digital nomade, er det vigtigt ikke at bruge alt for lang tid bag skærmen, så man i stedet kan opleve det land, man har valgt at besøge eller bo i. Det er derfor, jeg får teknologien til at arbejde for mig,” siger Miles Demars-Rote, grundlæggeren af Wellness Gangsters. “Med automatiseringsapps som ZapierBufferIFTTT, og Quuu sætter jeg alting op og glemmer alt om det. Disse apps arbejder for mig i løbet af dagen, mens jeg nyder at være en digital nomade.”

Flyforsinkelser hænder, men det betyder ikke, at du skal acceptere dem. Du kan være berettiget til op mod 600 € i kompensation, hvis dit fly er blevet forsinket, aflyst eller overbooket inden for de sidste tre år.

85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de nyeste råd og tips sendt direkte til din indbakke.

Del det med dine venner!

AirHelp er blevet vist i:

TV2 logoBerlingske logoFinans logoEkstra Bladet logo

AirHelp er en del af Association of Passenger Rights Advocates (APRA), hvis mission er at fremme og beskytte passagerers rettigheder.

Copyright © 2024 AirHelp

Tjek kompensation

Alle flyselskaber