Tekniske problemer i Højesteret

Tekniske problemer i Højesteret

Skrevet af Ada Kozłowska・Sidst opdateret den 4. februar 2015

Forsinkede flypassagerer strander i det danske retssystem

‘Tekniske problemer’ er dén undskyldning flyselskaberne oftest bruger for at undgå, at skulle betale kompensation til forsinkede flypassagerer. Det viser AirHelps database, der omfatter mange tusinde sager.

Flere prominente retssager i Europa har allerede afgjort sagen om tekniske problemer, eksempelvis Wallentin-Hermann sagen hos EU-domstolen og Huzar vs Jet2.com hos den engelske appelret.

Det samme i Danmark. Således har de danske domstole siden de første byretssager i 2013 til Østre Landsrets afgørelse i 2014 afgjort sagerne som i resten af Europa.

Alle retssagerne har taget passagernes forsvar ifølge EU-loven EC 261/2004. 

Men nu har flyselskaberne presset ’tekniske problemer’ for den danske Højesteret, hvilket giver to store problemer for alle flypassagerer.

Det første problem er risikoen for, at Højesteret træffer en afgørelse, som går i mod flypassagererne og resten af Europa. Hvis Højesteret accepterer, at ’tekniske problemer ’ er det samme som ekstraordinære omstændigheder, tillader Højesteret at flyselskaberne ikke længere skal udbetale kompensation til langt de fleste forsinkede flypassagerer.

Det andet problem er også alvorligt. For indtil Højesteret har afgjort sagen, vil alle sager, som omhandler tekniske problemer, skulle vente til Højesterets sidste ord. Dette betyder at over 1.000 passagerer skal vente flere måneder, måske op til 5 år, før de kan få deres kompensation, selvom deres sag allerede er i retten. Dertil kommer løbende nye sager om tekniske problemer, som nu bare vil gøre bunken endnu større. De nye forsinkede passagerer kan blive tvunget til at betale retsafgift på kr. 500 for at undgå forældelse af deres krav efter 3 år.

Så resultat af flyselskabernes manøvre bliver, at de flere tusinde berettigede passagerer, der var strandet i en lufthavn, nu er strandet i danske retssystem.

85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de nyeste råd og tips sendt direkte til din indbakke.

Del det med dine venner!

AirHelp er blevet vist i:

TV2 logoBerlingske logoFinans logoEkstra Bladet logo

AirHelp er en del af Association of Passenger Rights Advocates (APRA), hvis mission er at fremme og beskytte passagerers rettigheder.

Copyright © 2024 AirHelp

Tjek kompensation

Alle flyselskaber