Tilbage til alle artikler Tilbage til alle artikler

De 7 mærkeligste grunde til flyforsinkelser, nogensinde

ForfatterAda Kozłowska

Hvis du har rejst for nylig, har du hørt mange forskellige undskyldninger fra flyselskaberne om, hvorfor dit fly er forsinket. Fra dårligt vejr, til tekniske problemer, rengøring af kabinen, disse grunde giver dog mening for os passagerer. Men hvad nu, hvis piloten annoncerede noget, du troede var en joke… Vi har samlet de 7 mærkeligste grunde til flyforsinkelser… nogensinde!

Skorpion stikker passager

Her i starten af året blev en passager stukket på et Alaskan Airlines fly til Portland, Oregon. Flyet rejste fra Los Cabos i Mexico og var ved at gøre klar til at lette, da episoden fandt sted. Forsinkelsen kostede flyselskabet 50 minutters forsinkelse, hvilket ikke lyder af meget. Det er stadig ikke blevet opklaret, hvordan skorpionen fik booket sin billet.

Vildsvin går tur på landingsbanen

Pumba skabte åbenbart stor ravage i Spanien ved Madrids Barajas lufthavn. Et vildsvin formåede at kæmpe sig igennem hegn, hvilket betød, at alle landingsbaner måtte lukkes, og to fly blev forsinket. Forestil dig, at piloten skulle fortælle passagererne, at et vildsvin spadserer rundt på landingsbanen, og at de lander, så snart vildsvinet er kommet i snor. Flyene blev forsinket i henholdsvis 10 og 20 minutter. 

Slanger på flyet

Advarsel, dette er ikke en kliche eller noget fra en film. I 2013 lykkedes det en lille slange at nå ind i et Qantas fly i Sydney, Australien. , som ikke var giftig var omkring 20 cm lang. Passagererne blev ombooket og fik en overnatning på et hotel, så de ikke ville klage for meget. Dette var for resten ikke første gang, at Qantas har haft en slange-episode, en lignende episode skete året før.

Hundelort… i midtergangen

For lige at få scenen sat, så var dette fly allerede forsinket 2 timer, før det tog af sted fra Los Angeles Internationale Lufthavn, den stakkels hund blev måske stresset af dette. Så efter take off gik det ud over midtergangen hele to gange. Derefter blev flyet nødt til at lande i Kansas City. ”Fordi flyet var løbet tør for papir, og efterladenskaberne blokerede midtergangen”. Den 7 timers tur, passagerne havde forventet, blev til en 14 timers tur pga. begge forsinkelser.

Muuus!

Sidste år var et Qatar Airways fly fra Madrid til Doha forsinket i mere end 6 timer, efter de fandt en mus i kabinen. Til musens forskrækkelse blev alarmklokkerne sat i gang. Og ved landing i Barajas Airport i Madrid skulle flyet desinficeres, hvilket resulterede i en 6 timers forsinkelse på returflyet.

Langsomt og roligt

Vi kender alle historien om haren og skildpadden. Her er moralen, at den rolige og langsomme vinder løbet. Men en masse baby-skildpadder på asfalten havde modsatte effekt. De sørgede nemlig for forsinkede fly i JFK Airport i både 2009 og 2011, førstnævnte episode skabte forsinkelser i op til halvanden time.

En sød, fluffy flugt

Jeg ved ikke, om du ved dette, men oddere er enormt søde, men de er også snu. I 2009 undslap to oddere deres bure, og som det nærmest er blevet et tema i denne post, så tog de 2 oddere sig en spadseretur på asfalten. Dette skete på Houston Bush Interkontinental Airport og resulterede i, at et Continental Airlines fly til Ohio blev forsinket i en time. Vi kan kun gætte på at odderne syntes, det var hele turen værd.

 

 

Bliv betalt for dine forsinkede, aflyste eller overbookede flyvninger fra de sidste tre år.

Se om du er berettiget

Det tager mindre end 3 minutter