De 10 uskrevne regler på flyrejsen

De 10 uskrevne regler på flyrejsen

Skrevet af Laura Nicolaisen・Sidst opdateret den 1. februar 2019

“Ah, jeg havde den mest irriterende person ved siden af mig i flyet”. Har du hørt den her sætning før? De fleste kan blive enige om, at der kan opstå mange irriterende situationer på en flyrejse. Særligt hvis du skal rejse om på den anden side af jorden, og er henlagt til at sidde på din plads i evigheder. Men mens reglerne for håndbagage, boarding og indcheckning er meget firkantede, så er der ikke nogle officielle regler for, hvordan man undgår at genere sine medpassagerer.

Hvem skal have armlænet? Hvordan kommer man på toilettet, hvis ens sidemand sover, og hvornår må man egentlig læne sædet tilbage? Det findes der ikke noget officielt svar på, men der er en lang række uskrevne regler, som alle bør følge i luftrummet.

Find ud af alle de 10 mest almindelige uskrevne regler i luftrummet og bliv en super-rejsende, som dine medpassagerer vil elske.

#1: Cocktail o´clock er hele tiden – men undgå at blive fuld

Det er socialt acceptabelt at drikke alkohol i luftrummet ligegyldigt hvad tid på døgnet, det er. Klokken er ved altid cocktail o’clock et eller andet sted i verden! Men der er en helt klar linie i forhold til, hvor meget alkohol, der er i orden. At blive lidt snalret er der nok ikke nogen, der vil sige noget til, men at blive decideret fuld er ikke cool! Særligt ikke hvis du har en tendens til at blive højrøstet.

Undgå at blive fuld i luften
Billede af Pixabay via Pexels.com

#2: Lad være med at tage dine sokker af!

Skoene er okay at smide for at få en mere behagelig flyvetur, men lad lige være med at tage dine sokker af. Alle andre i flyet behøver ikke at lugte til dine sure tæer på den lange flyvetur. Har du tendens til at få sure sokker, så må du gerne lige have et par ekstra med i håndbagagen, som du kan skifte til. Og ligegyldigt hvad, så undgå gå på toilettet i strømpesokker eller endnu værre – med bare fusser!

#3: Brug altid høretelefoner

Har du en svaghed for danske 80´er-klassikere, eller elsker du bare at synge med på Justin Biebers love songs? Ligemeget hvad, så undgå at involvere resten af flyet i din musiksmag. Hav altid høretelefoner på og sæt volumen til et normalt niveau.

#4: Undgå at snakke din sidemands øre af

Har du bare haft den mest FANTASTISKE rejse eller er du bare SÅ nysgerrig på det land, din sidemand kommer fra? Ligemeget hvad, så stik lige en finger i flyluften inden du begynde at fortælle hele din livshistorie til fremmede. Nogle vil måske gerne snakke, mens andre bare gerne vil slappe af. Fornem stemningen inden du kaster dig ud i timelange samtaler.

Snakke sidemandens øre af
Billede af Gratisography Pexels.com

#5: Hold styr på dine børn

At flyve med børn kan være en udfordring, og du er ikke herre over, om de skriger hele vejen og er helt utrøstelige. Men du er herre om at bemærke, om din 5-årige sidder og sparker til sædet foran eller generer andre passagerer i flyet. Er børnene helt umulige, kan du eventuelt spørge besætningen til råds. De har set det før og har måske et par tips til at få børnene til at falde til ro.

#6: Undgå at foretage toiletrutiner i sædet

Har du pludselig fået en uimodståelig trang til at klippe dine negle, rede dit hår eller pleje dine negle, så hold venligst ud til du når din destination. Man er tæt nok på hinanden i flyet i forvejen, så der er ingen grund til at komme ekstra tæt på hinanden ved at foretage skønhedsplejende ritualer i sit sæde. Hvis du virkelig ikke kan vente, kan du i det mindste gå ud på toilettet. Og nej, det er heller ikke okay at tage deodorant på, mens du sidder 5 centimeter fra en fremmed person.

#7: Hurtigt ind, hurtigt ud på toilettet

Har du fået dårlig mave undervejs, er der måske ingen vej udenom, mens ellers gælder det, at du når du skal benytte toilettet om bord, så er det hurtigt ind, hurtigt ud, der gælder. Lad være med at være en snegl. Der er ofte mange der venter i kø, og så fede er flytoiletter altså heller ikke.

Vær ikke en snegl på toilettet
Billede af invisiblepower via Pexels.com

#8: Respekt hierakiet for armlænene

Vi kan hurtigt blive enige om, at vinduessædet har armlænet mod vinduet og sædet ved gangen har det armlæn længst ud. Men hvad med dem i midten? De tilhører altså midterpladsen, som i forvejen ikke har så mange fordele.

Vinduessædet: Har udsigt, kan læne sig mod vinduet og har ikke en fremmed på begge sider. Skal til gengæld over 2 personer for at gå på toilettet.

Gangsædet: Kan nemt komme til toilettet og har ikke en fremmed på begge sider. Har til gengæld ingen udsigt og kan blive forstyrret hele tiden af de 2 andre, der skal på toilettet.

Midtersædet: Har ingen udsigt, er placeret mellem to fremmede og skal stadig over en person for at gå til toilettet. Til gengæld har man 2 armlæn! Punktum.

#9: Vær så duftneutral som mulig

En 10 timer lang flyvetur ved siden af en, der lige har røget en pakke cigaretter inden afgang, er det ikke det fedeste. Det samme gælder, hvis din sidemand har givet den gas med colognen eller parfumen. Undgå så vidt muligt at være kraftigt lugtende – ligegyldigt om du synes, du lugter skønt. En lille huskeliste kunne være:

  • Brug ikke store mængder af kraftige parfumer, deodoranter eller aftershaves

  • Hvis du er ryger, så sørg for at børste tænder og hænder inden du går ind I flyet

  • Hav ikke lugtende mad med i håndbagagen – og slet ikke hvis du spiser din madpakke om bord.

  • Får du pruttetrang så gå venligst ud på toilettet inden du slipper vinden!

  • Medbring tyggegummi eller tandbørste, så du kan sørge for din mundhygiejne undervejs på en lang rejse.

#10: Hold dig til din egen side

Med mindre du flyver på førsteklasse, så er pladsen i et fly altså begrænset. Derfor så hold dig til din egen side og lad være med at kæmpe om pladsen. Det gælder både i forhold til benplads, armlæn og siddeplads. Har du brug for ekstra plads, så tilkøb det, når du bestiller din flybillet. Vi drømmer allesammen om at få et ekstra sæde under rejsen, det sker desværre sjældent, og det giver dig ikke automatisk ret til at stjæle plads fra din sidemad.

Hold dig til din egen side
Billede af Pixabay via Pexels.com

Forsinkelser finder sted, men det betyder ikke at du skal finde dig i det. Du er måske berettiget til helt op til 600 €, hvis dit fly var forsinket, aflyst eller overbooket indenfor de seneste 3 år.

85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de nyeste råd og tips sendt direkte til din indbakke.

Del det med dine venner!

AirHelp er blevet vist i:

TV2 logoBerlingske logoFinans logoEkstra Bladet logo

AirHelp er en del af Association of Passenger Rights Advocates (APRA), hvis mission er at fremme og beskytte passagerers rettigheder.

Copyright © 2024 AirHelp

Tjek kompensation

Alle flyselskaber